lær at tegne

Lær at tegne – 1. lektion: Materialelære

Hvis du gerne vil lære at tegne, så er her nogle gode råd til hvilke materialer du bør anskaffe dig.

I denne artikel gennemgår jeg materialerne til blyantstegning. Er du interesseret i fx pastelkridt, kan du se kursus i denne teknik på linket: Pastelkridt – Soft Pastel forklaret. Gratis online kursus i Tørpastel

Hvilke materialer benyttes til tegning?

I princippet kan man tegne med hvad som helst, men jeg vil nu alligevel råde dig til at købe lidt udstyr, for at du ikke bliver begrænset af dårligt tegnegrej.

Forslag til indkøb:

  • Blyanter i hårdhedsgraderne 2H (eller H), 2B og (6B eller 8B).
  • Blyantspidser.
  • Knetgummi, som er en særlig type blødt viskelæder.
  • Tegnestub.
  • Fixativ.
  • Tegnepapir der er tykkere end kopipapir, helst i størrelse A3.
  • Eventuelt skitsebog.
  • Eventuelt en tegneplade med klips.

Hvorfor have forskellige blyanter?

En blyant i 2H eller H giver en lys grå farve til papiret, og er god til fx omrids eller opstregning af hvor på papiret vi ønsker de forskellige dele af motivet. Hvis vi ikke trykker for hårdt med den, er den nem at fjerne igen.

Blyant i hårdheden 2B er blød og god til det meste. Den giver en del materiale fra sig, uden at gøre det helt sort med det samme. Vil du gerne starte med kun at købe en blyant, så er det en 2B du bør købe.

Blyant i 6B eller 8B er meget bløde. Hvis man er en lidt forsigtig type, er det godt at vælge hårdheden 8B fordi den giver mest fra sig. I meget sorte skygger eller hurtigtegning, er den suveræn at få noget på papiret med uden at sidde og fedte i det.

Stiftblyant eller træblyant?

En stiftblyant bestemmer tykkelsen af stregen for os, hvor man med en spidset træblyant har mulighed for at vinkle blyanten, så den afgiver en mere eller mindre tyk streg.

Hvis du vælger at benytte stiftblyant, så vælg en der som minimum har en stiftstykkelse på 0,9 mm. Man kan købe meget tykkere stiftblyanter og jo større de er, jo bedre er de til øvelser, hvor man helst ikke skal fedte for meget i motivet. Man skal dog være opmærksom på at de store stiftblyanter skal spidses med en særlig spidser til stiftblyanter. Man kan dog også bare bruge fint sandpapir og slibe stiften spids ind i mellem. Med lidt øvelse kan man holde sin blyant spids, ved aldrig at tegne direkte med spidsen. Men det kan du altid arbejde med senere.

Til træblyanterne skal du bruge en god blyantspidser eller en hobbykniv (som dog kræver noget øvelse).

Uanset hvilken type blyant du vælger, så skal du opbevare dem forsigtigt. En tabt eller stødt blyant, kan knække inden i både en stift- eller træblyant. Jeg vil anbefale et blødt penalhus, som er mest stødabsorberende.

Hvad er knetgummi?

Et knetgummi er et blødt viskelæder som opsamler grafitstøv ved at man dupper med det. Det giver altså ikke fnuller og afsætter ikke materiale på papiret, som billige almindelige viskelædere gør.

Når man har brugt sit knetgummi ælter man det lidt mellem fingrene, så det grafit man lige har opsamlet, bliver optaget i materialet. På den måde får man en ny overflade, som kan opsuge nyt pigment.

Der er mange der foretrækker at begyndere tegner uden viskelæder, for det kan give et meget kunstnerisk udtryk at lade sine streger blive. Min erfaring er dog, at en del godt kan blive frustreret over alle de streger, så for min skyld må du gerne benytte knetgummi. Men undlad at benytte almindeligt viskelæder, da det kan give nogle grimme gnidspor i tegningen.

Knetgummi er fantastisk til fx at fjerne spor fra fingre, som er kommet ned i tegningen. Man kan forme det til en spids, og være meget præcis med hvor man dupper.

Hvad er en tegnestub?

En tegnestub er et spidst hvidt tegneredskab fremstillet i hårdt sammenpresset papir. Det bruges til at gnide farve ud med, og er et redskab jeg selv er rigtig glad for. Det udvisker streger og giver en varm glød og farve til grafit.

Man kan bruge sin finger eller et stykke vat i stedet, men tegnestubben er mere præcis fordi den er spids. Det er altså et redskab som er rart at have, men ikke absolut nødvendigt som fx 2B blyant og knetgummi.

Fixativ

Fixativ er vigtigt fordi blyantstegninger altid vil smitte af. For at gemme en tegning, skal den derfor fikseres. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at fiksere sine øvelsestegninger, men på længere sigt er det et uundværligt redskab som er lidt dyrt, men holder længe.

Fiksativ købes på dåse og sprayes på et sted hvor der er udsugning (fx under en emhætte) eller udendørs. Det er ikke sundt at få i lungerne.

En fordel ved fixativ er, at man kan tegne ovenpå det. På den måde kan man tegne meget mørke lag, selvom papiret egentlig er mættet med pigment. For fixativ er lidt klæbrigt og man arbejder ofte med at lægge flere tynde lag på.

Sæt med blyanter, knetgummi, tegnestub og blyantspidser

Det kan i de fleste tilfælde være billigere at købe et sæt der indeholder det hele på en gang.

Her er et forslag til et billigt tegnesæt:

Tegnesæt som koster ca. 110,- hos www.kunstnershoppen.dk

Sættet rummer mere end du har behov for, men er billigere end at købe de nødvendige materialer enkeltvist. Jeg tvivler lidt på blyantspidserens kvalitet, men det andet i pakken har jeg ingen indvendinger overfor. Billigt knetgummi er lige så godt som dyrt og tegnestubbens kvalitet kan man ikke se forskel på. Virkelig dårlige blyanter kan have en anden hårdhed end den påtrykte, men Derwent er ikke et dårligt mærke.

Tegnepapir, hvad skal jeg vælge?

Papir er en videnskab, men som begynder er der kun nogle få ting jeg vil bede dig være opmærksom på når du køber.

For det første og vigtigste, vil jeg gerne bede dig købe så meget, at du ikke føler du skal spare.

Hellere købe billigt papir, men meget af det!

Papirtykkelse

Tegnepapir bør have lidt tykkelse, så man kan arbejde med store armbevægelser uden det går i stykker. Tykt papir er også rarere at arbejde på, end papir hvor man kan mærke det hårde underlag igennem.

Papirets tykkelse bør være 170 gram. Man kan godt arbejde med fx 120 gram og med tiden er det lækrest med endnu mere. Ind imellem tegner jeg selv på godt akvarelpapir og du kan måske også unde dig selv den luksus ind imellem.


Jo tykkere papiret er, jo dyrere bliver det. Det er dermed om at finde en arktykkelse, som både er til at holde ud at arbejde med og til at betale.

Jeg køber mange hundrede ark ad gangen hos Grafical og kan derved opnå priser på omkring en krone pr ark.

Tegnepapirets overflade

Man kan få helt glat papir og meget, meget groft ru papir. Som nybegynder bør man ikke bruge alt for groft papir, da det kan være svært at føle man selv styrer stegen hen over alle ujævnhederne. Billigt tegnepapir plejer at have en let ru overflade, som er dejlig at arbejde på.

Overfladen på tegnepapir bør være mat, eller halvmat. Aldrig skinnende. På den måde tager papiret bedst imod pigment.

Papirets farve

Det meste tegnepapir er råhvidt og det er smukt til den grå farve fra blyanten. Men man kan også købe fx karduspapir som er ret billigt og meget smukt, med sine changerende grå toner. Kardus kan fås i forskellige tykkelser og farver, og kan være dejligt at lave sine øvelser på, hvis man er glad for den lavere farvekontrast mellem papir og tegning. Meget detaljerede tegninger med store farveforskelle, kan dog være sværere at lave, når papiret ikke er hvidt.

På mine kurser har jeg altid haft både hvidt og karduspapir med. Jeg har nemlig oplevet, at nogle opnår en langt større glæde ved at tegne på det farvede papir. Og det er jo det det hele handler om. Tegneglæde!

Bør man købe tegnepapir i rulle, blok eller løsark?

Jeg foretrækker selv løsark, fordi det er lidt besværligt at tage papiret af blokken. Papir er typisk også meget billigere, hvis man køber det i løsark i store mængder.

Papir på rulle har jeg kun dårlig erfaring med. Dels er kvaliteten ofte ekstremt dårlig, eller også er det så tykt at det er svært at monteret på en plade.

Til meget store tegninger er det billigst at købe på rulle, men jeg vil anbefale dig at gå i en fysisk butik for at købe, da du så ved hvad du får.

Til udendørs opgaver eller når jeg fx tegner på museum, så har jeg ofte en blok med for nemhedens skyld. Denne er så kun A4 eller mindre, da jeg her ofte står eller sidder med blokken i den ene hånd. I dette tilfælde er A3 størrelsen uhåndterlig.

Skitsebog til tegning

Her anbefaler jeg at du går i Tiger og køber en af de sorte skitsebøger. De fås ikke billigere, og er næsten på højde med de dyre professionelle i papirkvalitet. Jeg har ikke brugt andet selv, de sidste ca. 20 år, og det ser heldigvis ikke ud som om det er et produkt de tager af hylderne.
Jeg foretrækker selv den kvadratiske på 21×21 cm da den ikke begrænser mig i motivet, og stadig giver plads til noter. Men prøv dig frem og se hvad der tiltaler dig mest. Som kunstner bør man altid have en skitsebog med, for pludselig er der et inspirerende motiv eller indfald man gerne vil arbejde videre med senere.

En lille sjov detalje er, at jeg har en enkelt gammel professionel skitsebog, men siderne i den er blevet gule, mens de tilsvarende i alder fra Tiger stadig ser ud som da de var nye.

Tegneplade med klips

En tegneplade er god både hjemme og når man tegner udenfor eller på steder hvor der ikke er et bord. Det er dejligt at kunne vende papiret uden at sætte fingre i tegningen, da det næsten er uundgåeligt at få blyant på fingrene når vi tegner med bløde blyanter.

Man kan nemt lave sin egen tegneplade af en glat plade som er fx 5 mm. tyk og lidt større end et A3 ark. Man kan købe klips til fastmontering, eller blot gøre som jeg, have nogle brevklips eller brevklemmer at holde papiret fast med.

Man kan selvfølgelig også købe en tegneplade, men de fleste steder forhandles de kun i størrelse A4. En A4 plade er dog også fin at have på lager til fx udendørstegning hvor man ikke har et bord.

Så er du klar til at gå videre!

Næste lektion er om skraveringsteknikker, så nu bliver det sjovt!

Scroll til toppen